neospacer
[<] 123nu.dk/Lystfisker Forum - mødestedet for lystfiskereFangster.dk på Facebook
fangster_dk Lystfisk.dk Top30 P&T i Danmark
Navigering
neospacer

Forside
Tilmeld dig her
Login
Fangstrapporter
Statistik
Info - vejledning
Billeder
   fra åfiskeri
   fra eksotisk
   fra fjordfiskeri
   fra flod/elv
   fra havfiskeri
   fra havn/mole
   fra kystfiskeri
   fra Kajakfiskeri
   fra medefiskeri
   fra P&T
   fra sø/mose
   fra trolling
Søg rapporter
Kontakt
Kystcup.dk
123nu.dk sommerhus
Antal Rapporter: 73589
Antal Fangster:244708
Medlemmer: 9713

Flod/elv
Laks 24,0kg.
Henrik Møller

Geddefiskeri
Gedde 15,0kg.
Steffen Nielsen

Havfiskeri
Torsk 27,9kg.
Allan Falk
Lange 24,7kg.
Søren Erhard Hansen

Karpefiskeri
Spejlkarpe 21,5kg.
lars rytter

Kystfiskeri
Laks 11,0kg.
per koch

Put and take fiskeri
Regnbueørred 13,9kg.
Lucas- Creutzberg

Trollingfiskeri
Laks 21,6kg.
Claus Sørensen

Åfiskeri
Laks 16,5kg.
Jens Lygum
Havørred 12,3kg.
Jan Gade

...Mere statistik >>

Fra Steen Højager Hansen's fangstjournal


(Klik på billedet, for større udgave)
Fangst:
Rødtun  7,00 kg.   

Fangstdato og tidspunkt:
12-09-2003  Tidspunkt: Middag

Fangststed:
SydFrankrig, Middelhavet 50 sømil ud for Sct. Tropez 

Metode/agn:
Trolling - Wobbler - Rapala Magnum  Blå 

Vind og vejr:
Frisk Nordvestlig vind, Skyfrit  29 grader
Beretning:
Endelig var det blevet tid til den tur til Middelhavet, som min kone og jeg havde glædet os til længe. For første gang skulle vi afsted uden børn, og vi havde derfor sat næsen op efter at kombinere afslapningen med en tur ud efter de små tun, som vi vidste fandtes på stedet.

Det viste sig dog at være MEGET svært overhovedet at komme ud, for dels var det lidt uden for sæsonen, dels var der meget vind og dels var de \'kendte\' både booket lang tid i forvejen. Derfor gik en masse af ferietiden med at forsøge at finde en båd, der ville ud - og helst også at finde nogle flere lystfiskere, der ville med, idet det koster 9-12.000 for en båddag.

Nå, men hårdt arbejde har det med at lønne sig i længden, hvilket også viste sig at holde stik denne gang.

Vi fandt nemlig endelig en båd i 36 fods klassen, som var villig til at gå ud, og vi fandt også to andre at dele med, så ENDELIG kunne vi lave en fast aftale om at fiske \'full day\' den sidste feriedag. Når jeg siger full day, så mener jeg det alvorligt, idet vi blev sat stævne kl. 05.00 og skulle komme ind igen kl. 20.00.

Dagen kom, og vi stod op kl. 03.30 og fandt ned til båden. Ingen andre var i syne - bortset fra den ene af de andre medfiskere. Først en halv time efter dukkede skipper op, og blev meget overrasket over at hans dæksmand ikke var kommet. Han blev ringet op, og kom da også efter yderligere en halv time.

Endelig ud af havnen ved 6-tiden og kurs mod det åbne hav, hvor det da også hurtigt viste sig, hvad udtrykket \'åbent hav\' kan dække over. Vinden var vel ca. 5 s/m, men da der dagen forinden havde været ca. 15 s/m stod der nogle virkelig seriøse dønninger fra dagen før. Ca. 25 sømil ude var bølgerne over 3 meter høje i snit med nogle RIGTIG høje nogle imellem. Det ses desværre slet ikke på billederne, men det er en spøjs fornemmelse at stå oppe på fly-bridge\'en af en 36 fods båd og se bølgerne komme oppe fra!

Herude skulle stængerne så sættes, hvilket betød 7 stk Penn International i str XL, samt 2 stk i en størrelse, jeg i hvert fald aldrig har set magen til. Stangsætningen foregik ved at skipper og dæksmanden kravlede rundt på alle fire, idet de var ude af stand til at stå oprejst. Da tog da også lidt tid, inden alt var sat og vi kunne sætte trollingfarten til standarden på ca. 8 knob. Der blev trollet med 7 Rappala-wobblere og 2 \'Spanish Fly\', hvilket er noget der minder om en gummi-sprutte. Kursen blev sat stik mod det åbne hav, og det skulle vise sig, at vi endte mere end 50 sømil ude, inden der blev vendt snuden mod land igen.

Ventetiden skulle desværre vise sig at være MEGET lang, for der skete absolut ingen ting i mange, mange timer. Skipper brokkede sig også højlydt over, at der hverken var måger, delfiner eller store hvaler, hvilket der ALTID var jvf. hans opfattelse. Da tun-bådene senest havde været ude, havde der været ca. 10 småtun pr. båd med hjem, men denne dag var der desværre aldeles dødt.

Jeg havde aftalt med konen, at hun skulle fighte den første fisk, men da knarren på et af hjulene pludselig brød stilheden til sidst, ville hun alligevel gerne have at jeg tog den - for lige at se, hvordan man gjorde! Som sagt, så gjort. Efter vi havde fundet fightbælte frem og jeg havde fået det på, og farten var sat ned til 3 knob, kunne jeg lege med mit livs første tun. Den viste sig hurtigt at være ganske lille og kampen blev ikke lang, men for pokker, hvor har sådan en fisk da mange kræfter!!! Det lykkedes mig at vikle den ind i 5 af de andre liner, inden den kom om bord under særdeles højlydt banden fra dæksmanden. Jeg er ikke verdensmester i at gætte på tun-størrelser, men den var vel mellem 7 og 9 kg. Det var i hvert fald så lille, at skipper ikke veje den.

Nå, men skidt med det. Tunen kom ind, og turen var reddet !

Der skete ikke mere resten af dagen, bortset fra et par delfiner og en flok springende tun, som vi desværre ikke fik kontakt med. Vi fik også snakket med 2 andre tunbåde med hver 6 fiskere ombord, og de fik ingen fisk overhovedet.

Vi fik tunen filetteret og med hjem - dog først efter at have delt med de andre på båden, så det blev til 7 poser med hjemmefanget tun i fryseren.

Det var forøvrigt en oplevelse at se de rå mængder af multer, havnene huser dernede! Vi sad aftenen før sejlturen og spiste på en restaurant på havnekanten, og vandet KOGTE bare af multer i størrelsen 1-3 kg. Nogle enkelte noget større. Vi brugte vores brød til at fodre lidt med, og jeg tror vi kunne haft mange multer med hjem, hvis vi også havde haft en line og en krog!



 Tilbage   Send til en fiskekammerat


Fishing Gear Aarhus
© Copyright 123nu.dk/Fangster.dk. Fangster.dk er udarbejdet af
www.123nu.dk der forbeholder sig ret til at bruge materiale, indtastet på Fangster.dk. neospacer
Sponsorer:

Hvidovre Sport


Fluer.dk


FluePusher.dk


Fiskerejser.dk


GEOFF ANDERSON