neospacer
[<] 123nu.dk/Lystfisker Forum - mødestedet for lystfiskereFangster.dk på Facebook
fangster_dk Sommerhus på Langeland Top30 P&T i Danmark
Navigering
neospacer

Forside
Tilmeld dig her
Login
Fangstrapporter
Statistik
Info - vejledning
Billeder
   fra åfiskeri
   fra eksotisk
   fra fjordfiskeri
   fra flod/elv
   fra havfiskeri
   fra havn/mole
   fra kystfiskeri
   fra Kajakfiskeri
   fra medefiskeri
   fra P&T
   fra sø/mose
   fra trolling
Søg rapporter
Kontakt
Kystcup.dk
123nu.dk sommerhus
Antal Rapporter: 74929
Antal Fangster:248685
Medlemmer: 9450

Flod/elv
Laks 24,0kg.
Henrik Møller

Geddefiskeri
Gedde 15,0kg.
Steffen Nielsen

Havfiskeri
Torsk 27,9kg.
Allan Falk
Lange 24,7kg.
Søren Erhard Hansen

Karpefiskeri
Spejlkarpe 21,5kg.
lars rytter

Kystfiskeri
Laks 11,0kg.
per koch

Put and take fiskeri
Regnbueørred 13,9kg.
Lucas- Creutzberg

Trollingfiskeri
Laks 21,6kg.
Claus Sørensen

Åfiskeri
Laks 16,5kg.
Jens Lygum
Havørred 12,3kg.
Jan Gade

...Mere statistik >>

Fra Jes Carlsen's fangstjournal


(Klik på billedet, for større udgave)
Fangst:
Havørred  9,50 kg.  88cm.   
Konditionsfactor: 1,39


Fangstdato og tidspunkt:
29-04-2001  Tidspunkt: Aften

Fangststed:
Nordjylland, Rugholmen nord for Strandby nord for Frederikshavn 

Metode/agn:
Spin - Wobbler - Djurslandswobleren  22 gr.  blå/sølv 

Vind og vejr:
Let Nordøstlig vind, Skyfrit  12 grader
Beretning:
Mit livs fisk
Søndag den 29. april kørte jeg en tur på Rugholmen for at se om jeg kunne overliste en enkelt havørred. Jeg var derude ved godt 19 tiden, jeg parkerede bilen, og samtidig med mig ankom endnu en lystfisker. Vi fik hurtigt rigget kystgrejet til, og da der var andre lystfiskere derude, var pladsen på spidsen af revet ved at være lidt trang. Jan valgte at begynde på den store sten midtfor, mens jeg prøvede på nordspidsen.
Vandet var helt brunt i et 25 meter bælte hele vejen omkring revet, men udenfor så det klart ud. Jeg kastede nok 10 kast, hvorefter det sagde bang helt ude i kastet, stangen bukkede og jeg kunne mærke det var en stor fisk, umiddelbart efter begyndte den at rulle i overfladen, den piskede nærmest vandet til skum. I samme nu råbte en anden lystfisker at han troede at det var en nedgænger, sådan som den slog i overfladen, men vi skulle snart komme på andre tanker. Fisken begyndte at gå dybt og faktisk blev den meget medgørlig, og jeg fik den helt ind til land hvor den begyndte at ligge og rode ved noget tang, jeg flyttede mig ind midt på revet, hvor der ligger en stor sten ude i vandet, den stillede jeg mig op på, og fik langsomt fisken helt ind. Ingolf har et meget stort fangstnet og han var heldigvis derude. Han stillede sig foran stenen, som jeg stod på. Fisken kom tættere mod land og bare 2 meter før netrammen eksploderede den i et meget langt udløb. jeg famlede i lommen og fiskede mit kamera op, og bukkede mig ned og lagde kameraet på stenen. Jan som stod inde på land, vadede ud og tog kameraet, og jeg sagde til ham at han skulle tage nogle billeder, da jeg ikke troede at fisken nogensinde kom på land. Jeg fik dog fisken til at vende igen og den begynte ligeså langsomt at følge med ind, da den var 5 meter fra netrammen viste den sig i overfladen og der var en af de andre lystfiskere som fulgte fighten bagved der udbrød:prøv at se den hale, hvorefter en anden svarede det er bare rygfinnen. Der må jeg nok indrømme jeg for alvor blev nervøs, fisken virkede imidlertid til at være træt. Ingolf stod stadig tålmodig foran stenen, og jeg fik fisken helt hen til netrammen og Ingolf fik den i nettet og ville lige løfte den op på stenen som han havde meget besvær med. Vi fik med fælles hjælp fisken ind på stranden og mine ben rystede meget. De andre lystfiskere blev hurtigt enige om at den vejede omkring 10 kilo, og jeg var målløs, da jeg ikke tidligere har fanget Havørreder over 2 kilo. Vi blev enige om at få den vejet på Strandby fiskeauktion, vi var to mand der kørte derind, vægten stoppede ved 9,52 kilo. Vi kørte tilbage til Rugholmen tog fisken med ned på stranden, hvorefter vi sad og nød en stille pilsner mens solen gik ned bag ved klitterne i vest og synet af den fede Havørred som lå på stenen der mest af alt mindede om en pattegris, vil jeg helt sikkert aldrig glemme.



 Tilbage   Send til en fiskekammerat


Sommerhus på Langeland
© Copyright 123nu.dk/Fangster.dk. Fangster.dk er udarbejdet af
www.123nu.dk der forbeholder sig ret til at bruge materiale, indtastet på Fangster.dk. neospacer
Sponsorer:

Sport Dres