
Antal Rapporter: 74929
Antal Fangster:248685
Medlemmer: 9450
|
Flod/elv Laks 24,0kg. Henrik Møller
Geddefiskeri Gedde 15,0kg. Steffen Nielsen
Havfiskeri Torsk 27,9kg. Allan Falk Lange 24,7kg. Søren Erhard Hansen
Karpefiskeri Spejlkarpe 21,5kg. lars rytter
Kystfiskeri Laks 11,0kg. per koch
Put and take fiskeri Regnbueørred 13,9kg. Lucas- Creutzberg
Trollingfiskeri Laks 21,6kg. Claus Sørensen
Åfiskeri Laks 16,5kg. Jens Lygum Havørred 12,3kg. Jan Gade
...Mere statistik >>
|
|
|
Fra Jonas K.Jensen's fangstjournal
|

(Klik på billedet, for større udgave)
|
Fangst:
Laks
15,70 kg. 118cm. Konditionsfactor: 0,96
Fangstdato og tidspunkt:
27-04-2007 Tidspunkt: Eftermiddag
Fangststed:
Bornholm, østersøen inside dansk farvand 4 sm Nordvest for Hammeren Sea CLoud
Metode/agn:
Trolling - Blink - alm skeblink
Vind og vejr:
Vindstille vindstillelig vind, Skyfrit
22 grader
|
Beretning:
Ny lakse PR under Bornholm trolling Master, på 15,7kg. Den blev fanget nordvest for Hammeren, på sideplaner lille Kussamo og sjovt nok det blink som er på forsiden af det trolling magasin, som vi fik tilsendt efter tilmeldingen til årets Trolling Master.
Efter hugget var der ikke meget gang i fisken, den trak bare line af i et meget roligt tempo. Men da jeg manglede den sidste stang i min side kom der et vræl fra hjulet og jeg så den helt fri af vandet, ca 100-150m bag båden. Og så gik det stærkt. Jeg fik først kontrol over den, da vi slog motoren fra. Da jeg begyndte, at trække den mod båden gik den næsten helt fri af vandet igen. Et par gange på vej ind, svømmede den også mod båden, så jeg knap kunne holde linen stram og jeg troede et par gange, at jeg havde mistet den. Først 20 meter fra båden satte den sig igen til modværge, gik fri af vandet igen og dykkede kørte fra den ene til den anden side i et hidsigt tempo.
Igen begyndte den, at svømme mod båden og her så vi den første gang rigtigt, da den stillede sig lige bag båden. Den VAR stor.
Min makker mente, at det var bedst, at afmontere downriggerne så båden var helt ?ren? når vi skulle lande fisken. Han var lige gået i gang, da fanden tog ved laksen igen. Den gik om bagbord og fløj helt ud af vandet igen. Det så vildt ud så tæt på båden og jeg vil tro, at den næsten var 1meter over overfladen. Den dykkede ca 3 meter ned, for derefter igen, at flyve ud af vandet. Den valgte så, at gå op foran stævnen på båden og så blev jeg sku lidt bange for, at linen skulle sætte sig i ankret. Så jeg hoppede ud på siden af båden og stillede mig op i stævnen for, at fighte videre der. Jeg regnede med, at have styr på situationen derfra, indtil min makker var klar på dækket. Men laksen havde andre planer!
Den gik bare tilbage igen langs båden i styrbords side. Og så blev jeg bange igen! Og måtte simpelthen bare tilbage igen. Dem som kender en Profisher som min, ved også godt, at de ikke er så side stabile. Så jeg råbte til min makker, at han skulle se, at komme over i den anden side af båden inden jeg faldt i vandet.
Og så skete det der ikke burde ske. Jeg faldt i vandet!!! Jeg havde stadig stangen i hånden og det eneste jeg kunne tænke på, var om fisken stadig var på.. Det var den. Og den hørte åbenbart plasket så den var igen på vej væk fra båden. Vandet var 10 grader, men det eneste jeg kunne tænke på var, at give stangen til min makker, så jeg kunne komme ombord og fighte min laks. Jeg ænsede overhovedet ikke vandtemperaturen.
Efter ca. 40 minutters fight nettede min makker så laksen. Det lykkedes! Men den fortsatte bare oppe i båden, den var sku helt vild og kæmpede stadig i bunden af båden. I forvirringen kunne vi selvfølgelig ikke finde vores ?dødshammer? men et downriggerlod kan også bruges.
Behøver jeg, at sige jeg var fuldstændig færdig. Min makker pakkede det sidste sammen og jeg havde heldigvis et par tørre bukser og en beskidt sweaters i båden. Vi havde fået nok oplevelser og sejlede i havn.
Dette er uden tvivl noget jeg aldrig glemmer, den vildeste laks, min makkers øjne da jeg lå i vandet og rakte ham stangen, ny PR, syvende største laks til TMB og en samlet 34 plads. SÅDAN!!
Det var så fedt og det var havblik, så det gjorde det hele meget bedre.
|
Tilbage
Send til en fiskekammerat
|
© Copyright 123nu.dk/Fangster.dk. Fangster.dk er udarbejdet af www.123nu.dk der forbeholder sig ret til at bruge materiale, indtastet på Fangster.dk.
 |
Sponsorer: |
|

|
|