Kan heste gå ude hele vinteren?

Annonce – sponsoreret indhold.

Ja, de fleste raske, voksne heste kan sagtens gå ude hele vinteren, og for mange er det både sundt og naturligt. Forudsætningen er, at hest ude om vinteren har adgang til læ, rigeligt grovfoder og frit vand, og at den ikke er presset af alder, sygdom eller en tynd pels. Kulde er sjældent det største problem. Det er kombinationen af våd pels, vind og for lidt foder, der får en hest til at fryse. Her er, hvad der afgør, om netop din hest klarer den, hvornår et dækken bliver nødvendigt, og hvordan du ser, om hesten har det godt.

Hest ude om vinteren: Hvad afgør, om den klarer sig uden hjælp?

Hesten er skabt til at leve udendørs. Den har en pels, der kan rejse sig og fange luft som isolering, og en fordøjelse, der producerer varme, når den omsætter grovfoder. Men ikke alle heste er lige godt udrustet. Disse forhold betyder mest:

• Race og type: Nordiske og primitive racer som islændere, shetlandsponyer, fjordheste og koldblod udvikler typisk en tæt, dyb vinterpels og holder sig lettere i huld. Fuldblod, araberblod og mange sportsheste har finere hud og tyndere pels og er mere udsatte.
• Pelstykkelse og klipning: En uklippet hest med fuld vinterpels har en indbygget isolering. En hest, der er klippet, mister den, og så må du erstatte den med et dækken.
• Alder: Føl, unge heste i vækst og ældre heste har sværere ved at holde varmen. Hos veteraner spiller dårlige tænder, dårligere optagelse af næring og gigt ind.
• Huldstatus og helbred: En mager hest har færre reserver at tære på. Hest med stofskifteproblemer, som f.eks. Cushings, kan have en pels, der skifter anderledes, og bør vurderes sammen med din dyrlæge.
• Adgang til læ: Et åbent læskur, tæt hegn eller en skovkant gør en stor forskel. Læ skal være så stort, at alle hestene i flokken kan stå der samtidig, også de lavtstående.

Mange heste klarer sig fint uden dækken, men for dem, der ikke gør, er et velvalgt udegangsdækken den mest direkte måde at forebygge kulde og væde på. Fødevarestyrelsen og Dyrenes Beskyttelse har retningslinjer for, hvordan heste skal holdes, og et grundkrav er, at heste, der går ude, har adgang til læ og tilstrækkeligt foder og vand. Er du i tvivl om, hvad der gælder for netop din hest, så spørg din dyrlæge.

Hvornår bliver et dækken nødvendigt og ikke bare valgfrit?

Et dækken er ikke et tegn på, at du forkæler hesten. Der er dog situationer, hvor det er den rigtige beslutning. Frostgrader er sjældent den udløsende faktor. Det er vand i pelsen. Når regn eller smeltesne trænger gennem pelsen, mister den sin isolerende evne, og en våd hest kan på en blæsende novemberdag være koldere end en tør hest i hård frost.

Dækken er typisk nødvendigt, når:

• hesten er klippet helt eller delvist
• hesten er gammel, mager eller syg, eller har svært ved at holde huldet
• hesten har en tynd pels og står på et vindudsat område uden ordentligt læ
• der er længere perioder med slud, regn og blæst, især hvis hesten ikke kan komme i ly
• hesten er vant til at gå i dækken, og pelsen derfor ikke har udviklet sig fuldt

Vær opmærksom på, at et dækken, der først er taget i brug, skal følges op. Pelsen vokser mindre, når hesten er dækket, og du kan ikke bare tage dækkenet af midt i en kuldeperiode.

Sådan vælger du et udegangsdækken: vandtæthed, fyld og pasform

Et dækken til staldbrug og et dækken til folden er to vidt forskellige ting. Når hesten skal gå ude døgnet rundt, er der tre ting, du skal tjekke.

Vandtæthed og åndbarhed

Et udegangsdækken skal holde regn og sne ude, men også lade fugt fra hesten slippe ud. Et dækken, der kun er tæt, kan give en svedig hest, der bliver kold indefra. Spørg derfor både efter vandtæthed og åndbarhed. Et eksempel på et regndækken i den lettere ende er Kentucky Horsewear Hurricane, som er et vandtæt regndækken og velegnet til våde dage, hvor hesten primært skal beskyttes mod nedbør.

Fyld

Fyldet er dækkenets isolering og angives ofte i gram. Et regndækken uden fyld beskytter mod væde, men ikke i sig selv mod kulde. Et dækken med tykt fyld er til de kolde perioder, men kan blive for varmt på milde dage. Mange har derfor flere dækkener og skifter efter vejret frem for at gøre ét dækken til alt.

Pasform

Pasformen er afgørende for komforten. Et dækken, der sidder dårligt, kan give gnavesår over manke, skulder og kryds og begrænse hestens bevægelser. Tjek især:

• Længden: Dækkenet skal dække fra manke til hale uden at stramme.
• Skulderfrihed: Der skal være plads til, at hesten kan række benet frem og græsse.
• Manke og vissen: Dækkenet må ikke trykke eller glide bagud.
• Stropper: Brystspænder og bagbensstropper skal kunne justeres, så dækkenet bliver på plads, når hesten kommer op at rulle sig eller leger.

Mål hesten, og sammenlign med producentens størrelsesguide. Ved tvivl er det bedre at spørge en forhandler end at gætte.

Hvordan ser du, at en hest fryser?

Hesten fortæller dig, hvordan den har det, hvis du ved, hvad du skal kigge efter. Tegn på, at hesten fryser, er:

• Rysten og dirren i musklerne, især over skuldre og flanker
• Sammenkrøbet kropsholdning, hvor hesten står med rund ryg, hale tæt ind til kroppen og hovedet lavt
• Kolde ører og kolde lemmer. Fingre på ørerne er en hurtig test, men huske at ører altid er køligere end kroppen.
• Tab af vægt over tid, selvom foderet ikke er blevet mindre
• Hesten søger konstant ly eller står med hovedet mod en mur og ryggen mod vinden
• Sløvhed og manglende interesse i foder eller flok

Mærk efter ved at skubbe hånden ind under dækkenet bag skulderen eller ved manken. Er det koldt og klamt, er hesten enten kold eller sveder under for meget dækken. Er det lunt og tørt, er alt som regel i orden. Mærk også under pelsen på en uklippet hest, og lad ikke tykt hår snyde dig. Du skal kunne mærke huden og vurdere huldet med hænderne.

Praktiske råd til dagligt tilsyn i vinterhalvåret

Gode vaner gør mere end dyre dækkener. En fast rutine sikrer, at du opdager problemer i tide.

Tjek dagligt

• Dækkenet: Sidder det rigtigt? Er der kommet huller, gnavesår eller vand ind under? Spænder og stropper skal være hele.
• Vand: Frost kan fryse vandkar og drikkenipler. Bryd isen, eller brug opvarmede vandkar. Heste drikker mindre, hvis vandet er isnende koldt, og det øger kolikrisikoen.
• Foder: Grovfoder er hestens ovn. Når fordøjelsen omsætter foder, producerer den varme, så giv rigeligt hø eller wrap, især i kolde nætter. Vil du gå mere i dybden med fodring til hestens behov, kan du læse Saracen Horse Feeds: Find det rigtige foder til din hest – fra føl til veteran.
• Ben og hove: Sne kan klumpe sig under hoven, og mudder og våde forhold kan give problemer som stridshuld og muk.
• Underlaget: Isglatte folde og dybt mudder kan give skader, så overvej at lukke de værste områder af.

Skift dækken efter vejret

Et dækken, der er rigtigt om morgenen, kan være forkert, når solen kommer frem. Tjek temperaturen under dækkenet, og skift hellere en gang for meget end for lidt. Er dækkenet gennemblødt, skal det af og tørres, ellers gør det mere skade end gavn.

Hold øje med huldet

Vej hesten med hænderne og ikke med øjnene. En tyk vinterpels og et dækken kan skjule, at hesten er blevet for tynd. Mærk over ribben, ryg og hofter hver uge, og kontakt din dyrlæge, hvis hesten taber sig uden grund.

Hesten sætter tempoet, ikke kalenderen

Der findes ikke et fast svar på, hvornår dækkenet skal på. Brug hestens race, pels, alder, huld og de lokale forhold som udgangspunkt, og juster løbende. Sørg for læ, foder og vand først, og tilføj så et dækken, hvor der er behov. En hest, der er tør, mæt og har læ, klarer ofte vinteren uden besvær, mens en klippet eller gammel hest har brug for en hjælpende hånd. Vær i tvivl, så tag fat i din dyrlæge, som kan vurdere hestens helbred og huld.