Hvordan undgår du flåter på din vandretur?

Hvordan undgår du flåter på din vandretur er et spørgsmål, mange danskere stiller sig selv, før de pakker rygsækken og tager ud i skoven, på heden eller langs kystskrænterne. Flåter trives særligt godt i højt græs, i skovbunden og i buske, og de kan overføre alvorlige sygdomme som borreliose og i sjældnere tilfælde TBE. Med den rette viden og et par enkle vaner kan du dog nyde naturen uden konstant at bekymre dig om de små blodsugere.

Flåter på vandretur, hvorfor er de et problem

Når man planlægger en tur i naturen, tænker de fleste først på vejr, rute og udstyr. Men flåter på vandretur er en reel faktor, som kan have konsekvenser langt efter, at turen er slut. Flåten, eller skovflåten som den officielt hedder, er en lille ottebenet parasit, der lever af at suge blod fra pattedyr og fugle, herunder mennesker. Den kan ikke springe eller flyve, men sidder i stedet og venter på vegetationen, indtil et dyr eller menneske bevæger sig forbi. Herefter kravler den op på huden og leder efter et sted at bide sig fast.

Problemet opstår, fordi en andel af flåterne i Danmark bærer på bakterier og i sjældnere tilfælde vira, som kan give sygdom hos mennesker. Den mest kendte er borreliose, en bakteriel infektion der i de fleste tilfælde kan behandles effektivt, hvis den opdages i tide. Mere sjældent kan flåter overføre TBE (tick-borne encephalitis), en virusinfektion der kan ramme centralnervesystemet. TBE forekommer primært i afgrænsede områder, blandt andet dele af Bornholm, men forekomsten varierer, og det anbefales at følge de officielle anbefalinger fra sundhedsmyndighederne.

Hvorfor er flåter blevet mere udbredt

Flåternes udbredelse i Danmark er øget over de seneste årtier. Det skyldes blandt andet mildere vintre, flere kraftige vækstsæsoner og en generel stigning i bestanden af værtsdyr som rådyr og mus. Flåter kan være aktive helt fra marts til november, så lang tid på året er vandreturen potentielt forbundet med en vis risiko. Det betyder ikke, at man skal blive hjemme, men at man bør kende de steder, hvor flåter typisk findes, og tage sine forholdsregler.

Du kan læse mere om, hvordan skovflåten lever og formerer sig, hos Wikipedias artikel om skovflåten, som giver et godt biologisk overblik.

Sådan undgår du flåtbid i naturen

Den gode nyhed er, at du kan reducere risikoen for flåtbid markant med nogle få, enkle vaner. Det handler om at gøre det sværere for flåten at komme i kontakt med huden, og om at opdage den, før den når at bide sig fast.

Vælg det rigtige tøj

Lange bukser stoppet ned i strømperne og en langærmet trøje gør det sværere for flåter at komme direkte på huden. Lys tøjfarve er en fordel, fordi det gør det nemmere at få øje på en flåt, inden den når at bide sig fast. Lukket fodtøj, gerne vandrestøvler, er bedre end sandaler eller åbne sko, især hvis du bevæger dig gennem højt græs.

Brug myggemiddel med effekt mod flåter

Flere af de almindelige insektmidler, der indeholder DEET eller icaridin, har også dokumenteret effekt mod flåter. Midlet sprayes på huden og eventuelt tøjet ifølge producentens anvisning, og det bør gentages, hvis turen varer flere timer, eller hvis du sveder meget. Vær opmærksom på, at nogle midler ikke anbefales til mindre børn, så tjek altid etiketten.

Følg stierne og undgå højt græs

Flåter sidder typisk i vegetation i knæ til hoftehøjde, hvor de kan nå at kravle over på et forbipasserende dyr eller menneske. Ved at holde dig til afmærkede stier og undgå at gå gennem højt græs, krat og lav bevoksning, mindsker du antallet af flåter, du kommer i kontakt med. Hvis du alligevel bevæger dig uden for stierne, for eksempel fordi du er i gang med at identificere vilde planter i naturen, bør du være ekstra opmærksom på at tjekke tøj og hud bagefter.

Tjek dig selv og dine følgesvende undervejs

Det tager tid for en flåt at finde et godt sted at bide sig fast, ofte flere timer. Derfor er det en god idé at tjekke tøjet for kravlende flåter undervejs på turen, og ikke kun når du kommer hjem. Har du børn eller hunde med, bør de også tjekkes jævnligt, da flåter let flytter sig mellem mennesker og dyr. Det gælder i øvrigt også, hvis du har heste eller andre husdyr, der opholder sig udendørs store dele af året, hvor regelmæssig kontrol er en vigtig del af den daglige pasning, som du også kan læse mere om i artiklen om heste, der går ude hele vinteren.

Tjek grundigt efter turen

Når du kommer hjem, bør du tage tøjet af og kigge det grundigt igennem, gerne over et lyst gulv eller badekar, hvor en flåt lettere kan ses. Et bad kort efter hjemkomst kan hjælpe med at skylle løse flåter af huden, inden de når at bide sig fast. Husk også at tjekke eventuelt medbragt udstyr, tæpper og rygsække, da flåter kan følge med ind i hjemmet.

Hvor på kroppen finder du oftest flåter

Flåter søger typisk hen til steder på kroppen, hvor huden er tynd, varm og fugtig, og hvor de har bedre mulighed for at sidde uforstyrret. Det er derfor vigtigt at kende de typiske steder, så du ved, hvor du skal lede ekstra grundigt.

• Lysken og området omkring kønsorganerne
• Knæhaser og bagsiden af knæene
• Armhuler
• Navlen og området omkring maven
• Hårbunden, nakken og bag ørerne
• Mellem tæerne og om anklerne
• Under elastikker fra undertøj, sokker eller bælte

Hos børn sidder flåter ofte i hårbunden, fordi huden her er tynd og let tilgængelig. Det kan derfor være en god idé at bruge en kam eller lyskilde til at tjekke hårbunden grundigt, især efter en tur i skov eller høj vegetation. Flåter kan være meget små, på størrelse med et knappenålshoved, før de begynder at suge blod, og de kan derfor være svære at få øje på, hvis man ikke kigger systematisk efter.

Hvorfor skal hele kroppen tjekkes

Mange tror fejlagtigt, at man kun behøver at tjekke de synlige dele af kroppen, men flåter kan kravle langt for at finde et godt sted at sidde. En grundig gennemgang af hele kroppen, gerne med hjælp fra en anden person til at tjekke ryg og hårbund, giver den bedste sikkerhed for, at ingen flåter overses.

Sådan fjerner du en flåt korrekt

Finder du en flåt, der allerede har bidt sig fast, er det vigtigt at fjerne den så hurtigt og korrekt som muligt. Jo kortere tid flåten sidder fast, desto mindre er risikoen for smitteoverførsel, da bakterier fra flåtens tarm typisk først overføres efter en vis tid.

Brug en flåtpincet eller fin pincet

Tag fat i flåten så tæt på huden som muligt, helst med en specialfremstillet flåtpincet, der kan købes på apoteker og i udendørsbutikker. Træk roligt og lige ud uden at vride eller knuse flåten. Undgå at bruge fingrene direkte, cremer, olie eller varme genstande, da det kan få flåten til at afgive mere spyt og dermed øge risikoen for smitte.

Rengør bidstedet

Efter at flåten er fjernet, bør du rengøre bidstedet med vand og eventuelt sæbe eller sårrensende middel. Det er normalt, at der opstår en lille rød plet efter bidet, men den bør aftage i løbet af nogle dage.

Hvad gør du, hvis du ikke kan fjerne hele flåten

Sidder en del af flåtens mundparti fast i huden efter fjernelse, er det ikke grund til panik. Kroppen vil som regel selv støde resten ud over tid, ligesom med en splint. Undgå at grave i huden for at fjerne den sidste rest, da det kan øge risikoen for infektion. Hvis du oplever vedvarende irritation, hævelse eller smerte omkring bidstedet, bør du kontakte læge.

Notér dato og sted for bidet

Det kan være en god idé at skrive datoen for flåtbidet ned, samt hvor på kroppen det sad. Denne information kan være nyttig, hvis du senere udvikler symptomer og skal beskrive forløbet for en læge.

Symptomer du skal holde øje med efter et bid

De fleste flåtbid giver ingen følger ud over en kortvarig rødme eller mild kløe. Alligevel bør du holde øje med huden omkring bidstedet i ugerne efter, da nogle infektioner udvikler sig gradvist.

Vandrende rødme (erythema migrans)

Det mest kendte tegn på begyndende borreliose er en rød, ringformet hudforandring, der langsomt breder sig ud fra bidstedet, ofte flere dage til uger efter bidet. Ringen kan være lysere i midten og minder om en skydeskive. Opdager du en sådan forandring, bør du kontakte din læge, da borreliose i de fleste tilfælde behandles effektivt med antibiotika, når det fanges tidligt.

Feber, hovedpine og ledsmerter

Nogle oplever influenzalignende symptomer som feber, træthed, hovedpine, muskelsmerter eller hævede led i tiden efter et flåtbid. Disse symptomer kan optræde med eller uden den karakteristiske hudrødme og bør altid tages alvorligt, især hvis de opstår inden for få uger efter et bid.

Neurologiske symptomer

I sjældnere tilfælde kan en ubehandlet infektion sprede sig til nervesystemet og give symptomer som følelsesløshed, lammelser i ansigtet, nakkestivhed eller kraftig hovedpine. Disse symptomer kræver altid lægelig vurdering, og du bør søge læge hurtigst muligt, hvis du oplever noget af dette efter et flåtbid.

Det er vigtigt at understrege, at denne artikel ikke erstatter en lægefaglig vurdering. Oplever du symptomer efter et flåtbid, uanset hvor milde de virker, bør du altid kontakte din læge for at få en korrekt undersøgelse og eventuel behandling. Du kan læse mere om borreliose og de officielle anbefalinger hos Statens Serum Institut, som løbende følger udviklingen i flåtbårne sygdomme i Danmark.

Hvad med vaccination mod TBE

I visse geografiske områder med kendt forekomst af TBE kan vaccination overvejes, særligt hvis man opholder sig meget i naturen i disse områder. Det anbefales at tale med egen læge eller et vaccinationscenter om, hvorvidt vaccination er relevant for netop din situation, da anbefalingerne afhænger af bopæl, rejsemønster og individuel risiko.

Ofte stillede spørgsmål

Kan flåter bide gennem tøj

Nej, flåter kan ikke bide gennem almindeligt tøj. De kravler i stedet hen til bar hud, ofte ved ærmer, bukseben eller halsudskæring. Derfor hjælper det at bære lange ærmer og bukser stoppet ned i strømperne, da det gør vejen til huden længere og giver dig bedre mulighed for at opdage og fjerne flåten, inden den når frem til huden.

Hvor lang tid skal en flåt sidde fast, før den smitter

Risikoen for smitte med borreliose stiger generelt, jo længere tid flåten sidder fast, og risikoen anses for lav de første timer. Derfor er hurtig og korrekt fjernelse en effektiv måde at mindske risikoen på. Nogle virusinfektioner kan dog overføres hurtigere, hvilket understreger vigtigheden af at tjekke kroppen for flåter løbende under og efter en tur.

Kan hunde og katte også få flåter

Ja, hunde og katte er meget udsatte for flåtbid, især når de bevæger sig i højt græs eller skovbund. Det anbefales at tjekke kæledyr grundigt efter gåture og eventuelt bruge forebyggende midler anbefalet af en dyrlæge. Flåter på dyr kan i nogle tilfælde også udgøre en indirekte risiko for mennesker i husstanden, hvis flåten senere flytter sig.

Er alle flåter smittebærende

Nej, langt fra alle flåter bærer på bakterier eller vira, der kan give sygdom. Andelen varierer geografisk og over tid, men selv i områder med høj forekomst er det ikke alle flåter, der er smittebærere. Det ændrer dog ikke ved, at man bør fjerne flåter hurtigst muligt og holde øje med symptomer, da man ikke kan se på flåten, om den er smittet.